Dagrofa Foodservice får ny salgschef vest for Storebælt 

Dagrofa - Navne 16. feb 2024 -
This describes the image
Senest har Joachim Holst arbejdet hos Selecta Danmark, hvor han som salgsdirektør har haft fokus på at sælge kaffe og andre fødevarer til virksomheder. Foto: Dagrofa Foodservice
  • Joachim Holst har fået nyt job hos en af Danmarks største totalleverandører til foodservicesektoren.

Senest har der stået kaffe på visitkortet hos Joachim Holst, der nu stopper som salgsdirektør i Selecta Danmark for på mandag at begynde nyt job hos Dagrofa Foodservice med ansvar for kunderne på Fyn og i Jylland.

Dagrofa Foodservice er totalleverandør til bl.a. hoteller, kantiner og lokale restauranter, hvilket er et område, som den nye salgschef har et indgående kendskab til. 

Joachim Holst har bl.a. været ansat i en længere årrække som salgsleder hos Berendsen Hospitality (i dag Elis Danmark). Derudover har Joachim Holst også tidligere været salgschef på Marienlyst Strandhotel og på Konvemtum Hotel og Konferencecenter. 

Den 46-årige Joachim Holst kalder sit nye job for et drømmejob:

-  Det kombinerer nemlig en række elementer, som jeg brænder utroligt meget for – nemlig salg, mad og mennesker. 

Han ser også spændende perspektiver i Dagrofa Foodservice, som på den side investerer massivt i at styrke kundernes digitale købsoplevelse og på den anden ikke går på kompromis med de fysiske relationer.

- Jeg har det lidt som en ivrig hundehvalp, og jeg ser meget frem til at komme i gang. Mine nye kolleger og ikke mindst vores kunder vil opleve, at jeg trives rigtig godt ude i ’marken’, så jeg ser frem til at bruge en stor del af min tid på landevejen. Mit mål er selvfølgelig, at vi skal have flere lokale kunder vest for Storebælt, og det er jeg sikker på, at vi nok skal lykkes med, siger han.

Asger Rothenborg, der er salgs- og marketingdirektør i Dagrofa Foodservice, siger, at den nye salgschef har en rigtig god forståelse for, hvordan vi som fødevaregrossist kan gøre dagligdagen nemmere for både små og store professionelle køkkener. 
 

Opdateret 19. feb 2024