SuperBrugsen har åbnet otte butikker i København og Nordsjælland

Coop 6. maj 2024 -
This describes the image
SuperBrugsen Orddrupvej. Foto: Coop
  • Konvertering af Irma-butikker og Coop Hverdagsmarked har givet SuperBrugsen 10 nye butikker i sidste uge

Otte helt nye SuperBrugsen kunne fredag morgen i sidste uge klippe snoren og byde kunderne indenfor i de moderniserede butikker i København og Nordsjælland. 
Syv af butikkerne er de tidligere Irma-butikker og en enkelt er en moderniseret SuperBrugsen. 

Hinnerup og Codanhus, der fik en kort levetid som testbutikker for Coop Hverdagsmarked, har samtidig fået SuperBrugsen-logoet på facaden og med disse to butikker har hele 10 butikker fredag føjet sig til SuperBrugsen. Dermed har kæden 240 butikker.

Lukningen af de overvejende københavnske Irma-butikker sendte i fjor Coop ud i et stormvejr hos både medier og tidligere Irma-medarbejdere. 

Butikkerne er moderne supermarkeder, hvor kunderne både finder hverdagsvarer til discountpriser og det store udvalg – f.eks. deli med delikatesser, færdigretter og kød. 

Derudover en frugt- og grøntafdeling og BrødCooperativet med friskt bagværk og kager – og 250 af de bedste Irma-varer. 

Endelig er der også et særligt scan-selv område, der gør det muligt at komme hurtigere gennem butikken.

This describes the image

Her ligger de nye SuperBrugsen
•    Frederiksborggade 34 - 36, 1360 København K 
•    Gammel Kongevej 64, 1850 Frederiksberg C 
•    Reberbanegade 3, 2300 København S
•    Ordrupvej 79, 2920 Charlottenlund, 
•    Østerbrogade 135, 2100 København Ø     
•    Oslo Plads 2, Østerport St, 2100 København Ø 
•    Stubmøllevej 1, 2450 København SV
•    Hørsholm Midtpunkt 71, 2970 Hørsholm   
•    Søborg Hovedgade 70, 2860 Søborg
•    Storegade 7, 8382 Hinnerup

 

This describes the image


Lidt før klokken 10 torsdag blev det blå Irma-skilt på Østerbro ved Svanemøllen skruet ned under en lige så blå himmel over København med pænt opbud af medier, der rapporterede fra en historisk dag, hvor det var endegyldig slut med Irma som et butikskoncept. Uddeler Jens Bank gik sammen med sine medarbejdere og fyldte de sidste varer på hylderne, inden den tidligere Irma Svanemøllen på Østerbro i København fredag kunne byde kunderne velkommen som en SuperBrugsen. 
 

Opdateret 7. maj 2024