Dette er første artikel i vores nye tema: Butikker på landet. Mange dagligvarebutikker er lukket ned i de små lokalsamfund, og vi ser naturligvis på, om den udvikling vil forsætte. Ligeledes ser vi på, hvad det betyder, når lokalsamfund mister sin eneste dagligvarebutik – og ikke mindst når lokale ildsjæle står sammen og genåbner købmandsbutikken. Hvor mange lokalsamfund arbejder egentlig med borgerprojekter? Og så får butikker under Dagrofa og Coop i stigende omfang konkurrence fra nærliggende discountbutikker.    

Om 10 år vil der være 1.700 discountbutikker. Det er næsten 200 mere end i dag.

Danmarks næststørste dagligvarekoncern Coop forsøger at ruste sine mindre nærbutikker til en håndtere den øgede konkurrence i den nye kæde Brugsen, der overvejende har butikker på landet. 

Den samler Dagli’Brugsen, flere SuperBrugser og Irma-butikker under samme kædeformat med stærkt fokus på det lokale.  

- Siden Dagli´Brugsen blev skabt for 30 år siden, er vi blevet dømt døde. Konstant har vi gjort prognoserne til skamme. Det vil vi blive ved med. 2023 tegner sig til at blive et af de bedste år for kæden i flere år, og optimismen og troen i kæden er virkelig i topform. Så vi tror meget på fremtiden, siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen.

Konsulent- og videnshuset Retail Institute Scandinavia forudser, at der i år 2033 kun vil være 112 nærbutikker og 405 små supermarkeder tilbage med en samlet markedsandel på 9,9 pct. af dagligvaresektorens omsætning. Markedsandel i 2023 er 12,2 pct – altså en nedgang på 2,3 pct.-point.

Spar og Min Købmænd ventes begge at stå tilbage med 128 butikker på landkortet, hvilket betyder lukning af i alt 36 butikker. Den nye kæde Brugsen er sat til 250 butikker. 

- Det er en meget stor tilbagegang, så dette års prognose er for nærbutikkerne langt mere negativ end sidste års prognose, siger direktør Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia.

I sidste års prognose forudså hun, at stigende lokalhandel, borgerfinansiering af de små butikker og moderniserede og stærkere kædekoncepter kunne reducere butiksdøden betydeligt. Sådan kommer det ifølge den nye prognose ikke til at gå.

Købmænd investerer

Det er altså især Dagrofas to kæder Spar og Min Købmand, som ifølge prognosen nu står for skud.

- Vi deler ikke det synspunkt. Vores data viser, at købmændene klarer sig fornuftigt. Over de seneste par år har vores tre kæder vundet markedsandele, og vi mærker, at købmændenes investeringslyst vel nærmest er større end nogensinde. Vores kæder står langt stærkere end for tre år siden, og vi tror på en lys fremtid for vores købmænd, siger Esben Keller, kædedirektør i Spar, Min Købmand og Let-Køb.

Etablering af ubemandede butikker i tyndt befolkede områder, stand alone eller ved siden af en nærbutik, kan ifølge direktør Dorte Wimmer måske blive et glimrende supplement til den lokale købmands tilbud til sin kundekreds og muliggøre, at flere nærbutikker kan overleve.

Discount rykker tættere på landet 

Retail Institute Scandinavia forventer samtidig, at den nuværende lukkelov og planlov fastholdes i prognoseperioden, så der ikke sker liberaliseringer, der pludselig fjerner fundamentet under de små butikker eller tillader etablering af store hypermarkeder. 

- Den nuværende planlov har allerede skabt en lang række planer for nye aflastningscentre, og der er stigende fokus på i hvilket omfang, der her vil blive etableret nye lavprissupermarkeder og andre store supermarkeder, siger Dorte Wimmer.

Dagligvarehandlens butikker vil over de næste 10 år øge omsætningen med 11 mia. kr. til i alt 120 mia. kr. ekskl. moms. Det viser de seneste tal fra Retail Institute Scandinavia.
Rema 1000 og Netto når op på en samlet markedsandel på 36,7 pct. mod 32,6 pct. i dag. Discountmarkedet under ét vil om 10 år udgør halvdelen af markedet.

Presset fra discountkæderne Netto, Rema 1000, 365discount og Lidl stiger efterhånden, som de udvider deres markedsområde. Ikke mindst ved placeringer på ind- og udfaldsveje, hvor de kan tiltrække kunder fra et større opland, der trækker tråde ud til mindre byer.

- Alle fire aktører vil sikre deres konkurrencekraft via ekspansion, flytninger til bedre og større placeringer samt omfattende konceptudvikling. Samtidig har discountkæderne rigtig stort fokus på konceptudvikling, og der bliver testet rigtig meget af lige fra bæredygtighedskoncepter til easy check out, siger Dorte Wimmer.